Gundestedvej 14, 4330 Hvalsø

Meget lav varmeudgift

Et dejligt rødstenshus beliggende på en meget rolig og børnevenlig villavej med gåafstand til indkøb, skole og DSB-station. I området bag Gundestedvej ligger Gundested Camping, og op til grundene er et bælte af træer.

I Hvalsø er der billig fjernvarme, Varmeudgiften på denne ejendom var i 2022 kr. 11.000.

Indeholder: Entré, pænt gæstetoilet, tre værelser og badeværelse med kar og brus. Et dejligt HTH-køkken fra 2010, som er åbent i forbindelse med en stor vinkelstue med udgang til en dejlig udestue. Fra entréen er der udgang til et godt bryggers med hævet vaskemaskine og tørretumbler. Her er der opgang til et fint loftrum til opbevaring. Fra bryggerset kan man gå direkte ud i carporten.

En dejlig have med flere hyggekroge.
Det sidste stykke af baghaven, som støder op mod campingpladsen, hører ikke med til ejendommen, men ejes af grundejerforeningen. Planen var, at der skulle ligge en sti, men denne er aldrig blevet etableret. Grundejerne har derfor inddraget stykket til deres haver og har bygget udhuse m.m. på det. Det samme er tilfældet på denne ejendom, som har et fint lille træhus, der benyttes som værksted.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.