En rigtig dejlig stor og rummelig villa i retrostil beliggende midt i byen. Der er gåafstand til gode dagligvarebutikker, skoler og DSB-station. En supergod villa til den store kreative familie.
Indeholder: Stor entre med trappe til 1. sal og kælder, meget stort køkken/alrum og dejlig stor stue med godt lysindfald, pejs og udgang til terrasse. Fra entreen kan man gå ind i en lille mellemgang med toilet og herfra videre ind i stor frisørsalon, som også kan anvendes til stue eller aktivitetsrum. På 1. sal er der repos, tre store værelser, to badeværelser og toilet. I det ene værelse er der fransk altan og fra et andet er der udgang til altan. I kælderen er der garage, to store disponible rum og tre mindre.
Hjørnegrund på 1117 m2, som er udlagt som have. Stor og tæt beplantning gør haven delvis ugenert.