Her er et rigtig dejligt hus til den lille familie eller til en single. Huset ligger på en rolig villavej og næsten lige op ad byens nye park, Tølløse Fælled. Byen byder også på gode dagligvarebutikker, flere skoler, daginstitutioner og DSB-station.
Boligen indeholder: Entré, køkken/ alrum med to udgange til terrasse og en hyggelig stue - også med udgang til terrasse. To værelser - det ene med indbyggede skabe. Et dejligt badeværelse med bruseniche, hvortil der er adgang både fra et af værelserne og fra entréen. Desuden et bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Integreret i huset er en carport og et udhus.