Dejligt og meget velholdt parcelhus beliggende med gåafstand til det meste i byen. Huset er fra 1974, men er løbende blevet opgraderet. Køkkenet er skiftet i 2004 og senere er det blevet til to flotte badeværelser.
Indeholder: Entré / fordelingsgang, dejligt spisekøkken og et godt bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. En hyggelig stue med udgang til stor overdækket terrasse. To flotte badeværelser med bruseniche og gulvvarme. Fire værelser, hvoraf det ene er gennemgangsværelse til en stor tilbygning, som er velegnet til atelier, aktivitetsrum eller et hjemmeerhverv.
Et stort fliseareal med carport og plads til flere biler. Dejlig lukket have med mange hyggekroge og et udhus, som er med til at danne rammen om en solgård med trægulv.
Huset opvarmes med naturgas og en brændeovn i tilbygningen. Der er lagt fibernet ind til huset.