Stor villa midt i byen til den pladskrævende familie. Centralt beliggende i Tølløse tæt på indkøb, DSB-station og skoler. Villaen, som fremstår i flot stand, er opført i 1952, udbygget og moderniseret i 2006 og løbende vedligeholdt.
Indeholder i stueplan: Entré, 2 store værelser, badeværelse med brus, stort køkken/alrum med bordplader i amerikansk valnød samt dejlig lys stue på 36 m2. Udgang fra køkken/alrum til sydvendt altan samt indvendig trappe til højloftet kælder.
I kælderen, som er i boligstandard, findes godt vaskerum, viktualierum, depotrum og stort badeværelse med dobbeltbrus og mulighed for nem etablering af dampbad. Herudover 3 disponible rum på ca. 9, 16 og 36 m2. Huset har 4 indgange.
Meget lavt energiforbrug!
I forbindelse med huset er der endvidere et stort udhus/værksted på 24 m2. Dejlig nem have.